Hjælpemidler

Der findes flere gode løsninger i form af hjælpemidler inden for specialet.

Afføringsproblemer er et godt eksempel på, hvor vigtigt gode hjælpemidler er. Her tænkes både på tarmreguleringsemner mod for hård eller for lind afføring eller ved regulering af selve tarmaktiviteten (langsom tarm, hurtig tarm).

Skemaer der kan kortlægge vaner både ved afføring og ved vandladning er særlig gode. De fortæller meget om vaner eller mønstre i det daglige indtage, der kan være mere eller mindre uhensigtsmæssige og kan samtidig bruges som diagnostisk redskab for den enkelte patients problem.

Væskevandladningsskemer anvendes når man har brug for dokumentation for korrektheden af hyppighed af ufrivillig vandladning, frekvensen af vandladning, urinmængde og evt. anledninger til ufrivillig vandladning. Hvis du har brug for at udarbejde et væske-vandladningsskema, findes der gode emner tilgængelige på internettet.

Se fx: http://www.dsam.dk/files/9/urinvejssymptomer_bilag_1.pdf

Derudover findes der flere muligheder for hjælpemidler (eller vejledning af hjælpemidler) mod urininkontinen fx i forbindelse med sport og til kvinder med nedsynkning (se mere om nedsynkning under fanen med Diagnoser)

Hormonelle forandringer

Til kvinder med udfordringer i skeden på grund af hormonelle forandringer findes der flere muligheder for selvbehandling. Det kan fx være tørre slimhinder på grund af nedsat produktion af hormonet østrogen i forbindelse med overgangsalderen eller graviditet og amning .

Smerter

Her kan det være relevant at behandle med forskellige creme/gele der kan virke dæmpende på fx sviende smerter i de vaginale slimhinder. Ved smerter i forbindelse med samlejet (dyspareuni, vulvodyni, vaginisme) kan det for nogle kvinde være relevant at arbejde med dilatorer. Disse dilatorer (eller stave) anvendes til, at stimulere vævet gradvist med hensigt på at mindske smertesymptomer og spændinger over tid (desensibilisering).

.