Smerter

Underlivssmerter er smerter, der relaterer sig til nederste del af maveregionen og/eller kønsorganerne og inddeles i akutte- eller kroniske underlivssmerter. Smerterne kan stamme fra muskler, underlivsorganerne, tarmsystemet eller urinvejene.

Det anslås, at 300.000 danske kvinder årligt søger læge på grund af underlivssmerter. Mange bliver behandlet på mistanke om underlivsbetændelse, men kun hos hver 4. er der klare tegn på infektion

Til de akutte underlivssmerter hører fx urinvejsinfektion, blindtarmsbetændelse, cyster på æggestokken, infektioner og  muskelknuder. Det skal behandles lægeligt.

De Kroniske underlivssmerter eller de vedvarende underlivssmerter, har ikke sjældent årsagsammenhæng med muskelspændinger i underlivet. Årsagen til disse spædinger kan være primære eller sekundære.

Primære muskelspændinger opstår typisk i forbindelse med fx overbelastning, overtræning, uhensigtsmæssige arbejdesstillinger, dårlig kropsholdning eller låst vejrtrækning.

Sekundære muskelspændinger – eller indirekte muskelspændinger, findes i relation til andre symptomgivende problematikker. Her har den urogynækologiske behandling en vigtig plads. Det fysioterapeutiske fokus er altid, at forsøge, sammen med patienten, at regulere disse spændinger, der ofte er en forværrende faktor for et eksisterende problem, men også kan være vedvarende spændinger trods det, at den primære udløsende faktor er velbehandlet. Det vil sig, de primære/akutte smerter “sætter noget i gang” (muskelspændinger) som en naturlig kropslig forsvarsmekanisme. Muskelspændinger kan give symptomer i underlivet, i lyskeregionen, udstråling til lårene, strækkende helt oppe fra lænde-bækkenregionen. Smerterne kan hos nogen,blive forværret ved menstruationen. De typiske muskler der typiske kan give smertesymptomer er “Mørbradmusklen” og  bækkenbundsmuskulaturen.

 

Billedresultat for iliopsoas

 

Her er eksempler på, hvilket diagnose jeg typisk får henvist til klinikken, med sekundære muskelsmerter:

Dyspareuni er smerter ved penetrationssamleje. Dette forekommer hos 8-22% af befolkningen. Udløsende årsager kan være muskelspændinger, infektioner, hudsygdomme, arvæv, og tørhed i skeden.

Vaginisme er ufrivillige muskelkramper i den yderste trediedel af skeden. Udløsende årsager kan være et smertefuldt første samleje, ubehagelig oplevelse i forbindelse med underlivsundersøgelse eller seksuelt overgreb. Kvinden kan ikke have samleje, bruge tampon og sjældent penetrere med en finger.

Vulvodyni er smerter i form af brændende fornemmelse i skeden og opdeles i to grupper: En genereliseret vulvodyni (40%) der optræder uprovokeret (60%) og en lokal vulvodyni hvilket betyder smerte ved direkte kontakt (provokeret) af vævet, som penetration og berøring.  Smertesymptomerne er ofte lokaliseret til områder ved skedeindgangen og ses hyppigere hos yngre kvinder. Årsagen kan ligge i en overset hudlidelse eller en form for infektion. Studier, der fortæller noget om hvor mange kvinder der lider af vulvodyni i befolkningen varierer fra 3-15%. Vulvodyni kan forekomme i alle aldre, men ses ofte hos kvinder fra 20-50 år. Det kan være vanskeligt at diagnostisere, da der ikke findes specifikke test eller undersøgelser, der kan konkludere lidelsen, men overvejende beror på symptombilledet. Dog er der en tendens til, at være flere tilfælde af svampeinfektion som candidasvamp hos disse kvinder. Symptomer i form af Bækkenmyoser kan findes samtidigt.

Endometrios er cyster skabt af vævet fra livmoderens slimhinde, der “vokser” udenfor livmoderen. Endometriosevæv kan sidde i et eller flere af underlivsorganerne samt ved tarmen. De danner cyster -bitte små til temmelige store cyster- og består af gammelt blod, som er tykt og mørkebrunt. Derfor bliver de ofte betegnet som “chokoladecyster”. Omkring 2-3 % af alle kvinder udvikler symptomgivende endometriose i løbet af livet. Symptomer er som ved voldsomme mensessmerter, og kan være temmelig invaliderende for kvinden. Eventuelle sammenvoksninger af de øvrige organer kan give “arvævsligende” tilstande. Forskydeligheden, eller bevægeligheden mellem de påvirket organer kan blive begrænset hvilket også kan medføre smerter, især ved samleje. Sekundære smerter kan opstå, på grund af muskelspændinger.

 

Endometriose lokalisationer

Senfølger efter cancer 

Operation og strålebehandling efter cancerbehandling kan skade vævet. Ofte efterlader det “fibrosering” der er en form for stivhed af vævet samt skader på muskler, sener, nerver og organer. Senfølger kan dække over en variation af forskellige symptomer fra smerter, inkontinens, hudskader, tarm- og blæreproblemer.

Behandling og Genoptræning

Alt afhængig af, hvilket symptombillede patienten henvender sig med, udarbejdes en behandlingsplan ud fra samtale, undersøgelse og symptombilledet. Det kan dække over øvelsesterapi som ud- og afspændingsøvelser, afføringsregulering, bækkenbundtræning, vævsbehandling, hjælpemidler og manuel behandling. Flere former for hjælpemidler kan hjælpe patienten til at bidrage aktivt i behandlingen.

Når det er muligt vil der være tilbud om holdtræning, men det er selvfølgelig altid muligt med et individuelt forløb også.

Der er næsten altid noget der hjælper.