Hvad er nedsynkning?

Nedsynkning af underlivsorganer er mest udbredt ved nedsynkning af blæren, endetarmen eller livmoderen. Det er kvindens skedevægge, der bliver bløde og forlænget, lidt ligesom vi kender det fra brok. Skedens forvæg støtter blæren og er med til at opretholde blærens anatomi som en tragtformet struktur. Skedens bagvæg støtter tarmens anatomi, så den opretholder en naturlig form, der giver optimal mulighed for at tømme tarmen. Livmoderen kan grundet fødsler synke ned i skeden, fordi de ledbånd, der stabilisere livmoderen bliver overstrakte og forlænget.  Alle former for nedsynkning vil, hvis den er udtalt, give kvinden en bulefornemmelse i skeden, en fornemmelse af en tampon der ikke er ordentlig sat op i skeden eller tyngde/træthed i underlivet.

Hvem får nedsynkning? Hver 10. kvinder har en grad af nedsynkning, hvor hver 5. kvinde har en mærkbar grad, der giver  bulefornemmelse i skedeåbningen. Det er typisk børnefødsler, der er den største årsag til nedsynkning. Kvinder med nedsynkning har  generelt en svagere bækkenbunde sammenlignet med kvinder, der ikke har en svag bækkenbunde.

Hvorfor får man ellers nedsynkning?

Andre belastninger, der kan fremprovokere en nedsynkning er kronisk hoste, kronisk forstoppelse hvor kvinden ofte har måtte presse afføringen ud, tunge løft, overvægt og muligvis arvelig disposition.

Hvad kan der gøres?

Man kan ikke knibe sine skedvægge “på plads”, men bækkenbundsmusklerne kan trænes, så de bliver i stand til at understøtte underlivsorganerne generelt og ISÆR under belastninger.

Behandling og Genoptræning

En kombination af bækkenbundstræning, afføringsregulering, afføringsvaner, hensigtsmæssig kropsbelastning, gode væskevandladningsvaner og  relevante hjælpemidler kan være effektivt for at mindske symptomerne.

Efter en grundig gennemgang og undersøgelse af bækkenbundsfunktion, lægges en behandlingsplan i samråd med patienten. En del af behandlingen vil være et individuelt tilpasset bækkenbundstræningsprogram samt en del undervisning i hensigtsmæssig livsstilsfaktorer og relevante hjælpemidler som fx et vaginalt støttepessar.